Tilskuertal – supporters, billetpris og tilstand

Sidst opdateret: 27. april 2020 | Forfatter: Skanderborg GF | Kategori: Generelt

Loyals har været så venlig at sende mig et datasæt, han har indsamlet med data fra godt 650.000 spillede kampe på vman det sidste års tid. Det har jeg brugt til at regne lidt på sammenhængen mellem tilskuerantal, supportes, billetpris og stadiontilstand.

Supporters og billetpris

Vi starter med at kigge på sammenhængen mellem tilskuertal, supporters og billetpris, hvis stadiontilstanden er over 80 pct. Ifølge mine resultater kan det forventede antal af tilskuere til en kamp udregnes ved at gange hjemmeholdets supporters med en faktor og udeholdets supporters med en anden faktor. Disse faktorer afhænger af billetprisen:

Billetspris56789
Hjemmehold Support faktor4,63,722,922,091,30
Udehold Support faktor0,770,630,480,340,20

Dvs. at hvis hjemmeholdet har 1000 supporters, og udeholdet har 2000 supporters, mens billetprisen er 7, så kan man regne med, at der vil komme ca 1000 * 2,92 + 2000 * 0,48 = 3880 tilskuere. Dertil skal man lægge, at spillet tilføjer en tilfældighedsfaktor, så tilskuertallet i praksis bliver lidt højere eller lidt lavere. Men hvis man spiller den samme kamp mange gang, vil der i gennemsnit komme 3880 tilskuere.

Det, vi indtil videre har set, er måske ikke super interessant, fordi man kan gå ind på hver enkel kamp og se det forventede antal tilskuere. Men udregningen har gjort det muligt at regne på, hvor meget man bliver straffet for at have en stadiontilstand på under 80 pct., og det er ikke noget, jeg tidligere har set tal for.

Stadiontilstand

Når stadiontilstanden kommer under 80 pct. begynder tilskuerantallet at falde. Ifølge mine beregninger falder antallet af tilskuere lineært med 1,2 procentpoint hver gang stadiontilstanden falder med 1 procentpoint. Dvs. at hvis du som før har regnet med, at der ville komme 3880 tilskuere til din kamp, men din stadiontilstand er på 70 pct. vil der nu kun kommer 3880 * (100 pct. – 10 * 1,2 pct.) = 3880 * 88 pct. = 3414,4. Det vil altså sige, at din stadiontilstand er 10 procentpoint lavere end 80, og der vil derfor komme 12 pct. færre tilskuere til din kamp.

Information